I 2023 fik Jyllands-Postens Fond fem millioner kroner i udbytte fra Danmarks største private mediehus, JP/Politikens Hus.

De er blevet spenderet på forskellig vis, men 773.000 kroner af beløbet gik til »andre eksterne omkostninger« ifølge fondens regnskab. I modsætning til i Politiken Fonden – den anden ejer bag JP/Politikens Hus – har Jyllands-Postens Fond dog ikke fremlagt, hvordan størstedelen af de penge er blevet brugt.

Indtil nu. For netop som Erhvervsstyrelsen er begyndt at bore i forholdene i toppen af JP/Politikens Hus med spørgsmål om millionvederlag til velbetalte formænd og potentielt ulovlige praksisser omkring fyringer af bestyrelsesmedlemmer, har fonden fremsendt en mere detaljeret opgørelse til Berlingske.

Den nyligt fratrådte næstformand Michael Holm har sagt, at han fandt de øvrige omkostninger uforklarlige, og at han »slet ikke« kunne forstå beløbet.

»De fleste møder har været holdt i Aarhus. Jeg har aldrig bedt om rejsepenge, selvom der dog kan være nogen, som har haft udgifter til hoteller for enkelte overnatninger. Men de her tal hænger slet ikke sammen,« har Holm udtalt.

407.000 kroner til uddannelse m.m.

Til Berlingske har den i disse dage stormombruste fondsformand i Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, blandt andet forklaret, at fonden brugte omkring 170.000 kroner på en ny hjemmeside – delvist bogført i 2022- og 2023-regnskabet – og mindst 100.000 kroner på forskellige medieabonnementer.

Men ud af udgifter på 773.000 kroner efterlod det omkring 500.000 kroner i øvrige omkostninger, som den i dag fem personer store bestyrelse ikke havde redegjort for.

Berlingske har anmodet Jørgen Ejbøl om en mere detaljeret opgørelse og fået den tilsendt af Lone Jürgensen, der er sekretariatsleder i fonden og desuden direktør for fondens holdingselskab.

Her fremgår det blandt andet, at fonden i 2023 brugte 407.000 kroner på »mødeudgifter, uddannelse, årsmøde og litteraturprisfejring«.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, mener, at fremlæggelsen er et udtryk for en »større åbenhed« fra fonden.

»Men det er stadig svært at se, hvad de enkelte poster drejer sig om,« siger han.

»Der ser ikke ud til at være deciderede konsulenthonorarer i større stil, men derimod om repræsentations- og mødeudgifter af et anseligt omfang.«

Jørgen Ejbøl har ikke kommenteret udgifterne over for Berlingske.

»Pinligt, provokerende og nedslående«

Mandag gik Erhvervsstyrelsen, der kontrollerer de ellers herreløse erhvervsdrivende fonde, ind i sagen om JP/Politikens Hus.

Det skete efter kritiske historier om blandt andet store millionaflønninger til de magtfulde mediebosser, der styrer mediehuset på Rådhuspladsen.

I sidste uge måtte JP-fondsformanden Jørgen Ejbøl betale et engangsbeløb på 2,1 millioner kroner tilbage, fordi det pludselig stod klart, at bonussen kunne være imod fondslovgivningen.

Formændene for Jyllands-Postens Fond har typisk fået et beløb, når de gik på pension, og det skulle Jørgen Ejbøl også have, da han fyldte 75 år og dermed ramte aldersgrænsen for formandskabet.

Men grænsen blev sløjfet i februar, så han kunne fortsætte på posten. Alligevel fik han millionbonussen.

Over for Berlingske kaldte Ejbøl fredag vederlaget for en »tradition« i fonden, når formanden »gik af«.

Men du gik jo ikke af?

»Jo, jo, men lad os nu holde os til det vigtige. Jeg bliver forlænget og siger, at vi bare afregner nu. Det er så det, som sker. Jeg har aldrig i mit liv været mistænkeliggjort på den her måde, og det her er mildest talt på kanten,« svarede Jørgen Ejbøl.

Derudover har JP/Politikens Hus for nylig meddelt, at honoraret på 2,5 millioner kroner til formanden, Lars Munch, der indtil for nylig var formand i Politiken Fonden, blot var et midlertidigt beløb, der aldrig skulle have været så højt.

Også selvom hverken han selv eller Jørgen Ejbøl over for Politiken indikerede nogen af delene, da avisens journalister spurgte til lønningen, der var godt halvanden million højere end forgængerens – og kun overgået af fire C25-formænd.

Efter flere fyringsrunder i mediehuset har de høje lønninger til formændene også tirsdag medført hård kritik fra medarbejderne på otte medier, blandt andet Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken, der i et brev til bestyrelsen i JP/Politikens Hus kalder det »pinligt, provokerende og nedslående«.

»Det virker unægtelig både tonedøvt og grådigt, at der hentes den slags beløb ud af virksomheden, når alle vi, der sørger for, at husets forskellige titler til stadighed udkommer til vores mange brugere og kunder, konstant får at vide, at vi skal passe på pengene,« skriver medarbejderne også.

»Bestyrelsen bedes redegøre for …«

Erhvervsstyrelsen har nu stillet Jyllands-Postens Fond en række spørgsmål til Jørgen Ejbøls vederlag.

»Bestyrelsen bedes redegøre for, hvorfor bestyrelsen besluttede at udbetale den pågældende bonus, og hvilket beslutningsgrundlag bestyrelsens beslutning var baseret på,« hedder det i et brev fra styrelsen til fonden.

Fonden bliver af Erhvervsstyrelsen også bedt om at redegøre for, hvor meget arbejdstid fondens bestyrelse har brugt, og hvilke aktiviteter der har været i 2023. Samtidig skal fonden oplyse, hvordan spørgsmålet om vederlaget til formanden er blevet behandlet i bestyrelsen.

Styrelsen spørger også ind til forholdene omkring afskedigelsen af Michael Holm, der blev fjernet fra sin post som næstformand i Jyllands-Postens Fond, kort efter at Peter Bartram var blevet afskediget.

»Bestyrelsen bedes redegøre for, om bestyrelsen har forsøgt at afsætte et bestyrelsesmedlem, før den pågældende udpegningsperiode udløb,« fremgår det.

Erhvervsstyrelsen undersøger nu fondene, og det er uklart, hvornår styrelsen kommer frem til en afgørelse. Styrelsen kan ifølge loven om erhvervsdrivende fonde i helt særlige tilfælde afsætte et bestyrelsesmedlem, og den kan tvinge en fond til at nedsætte for høje vederlag.

Lars Munch har i en sms til Berlingske skrevet, at han ser frem til Erhvervsstyrelsens undersøgelse.

»Jeg finder det både naturligt og betryggende, at styrelsen beder om redegørelse.«

Det er en af de største online svindelsager nogensinde. 

Og over 14.000 danskere er en del af den. 

Siden 2015 har en kinesisk svindelgruppe narret i alt 800.000 europæere og amerikanere til at dele følsomme oplysninger om dem selv og deres økonomi. 

Det skriver The Guardian, som sammen med Die Zeit og Le Monde har kortlagt omfanget af svindelsagen, som først blev afsløret af et tysk cybersikkerhedskonsulentfirma ved navn Security Research Labs.

Den kinesiske svindelgruppe skulle efter sigende have bygget et storskaleret semiautomatisk system, som kan skabe og lancere hjemmesider, der udgiver sig for at være forhandlere af luksusmærker som Dior, Lacoste, Hugo Boss, Versace og Prada. 

Mellem 2015 og 2024 har gruppen lanceret i alt 76.000 hjemmesider, og en tredjedel af dem er stadig i færd med at snyde sig til oplysninger fra forbrugere. 

Hjemmesiderne er blevet lanceret i flere forskellige vestlige lande på hver sit sprog, og her har over 800.000 mennesker i god tro lagt bestillinger på vare, som de aldrig har fået at se. 

Besynderligt nok er flere af »kunderne« aldrig blevet trukket penge for transaktionen. Sommetider har deres bank nået at stoppe betalingen, men andre gange har den falske hjemmeside ikke forsøgt at gennemføre transaktionen. 

Det betyder dog ikke, at kunderne ikke er blevet bestjålet, fortæller Jake Moore, der er global cybersikkerhedsrådgiver i softwarevirksomheden ESET. 

»Data er den nye valuta. Det store billede er, at man må formode, at den kinesiske regering potentielt kan have adgang til forbrugernes data,« siger han til The Guardian. 

Kunderne på hjemmesiderne har delt alt fra deres kortoplysninger til e-mailadresser og telefonnumre. 

Størstedelen af hjemmesiderne er blevet sporet til at være fra den kinesiske provis Fuijan.

Vi hører meget om vindmøller og andre vedvarende energikilder. 

Men vi hører mindre om, hvor langt vi er med at få dem udbredt i vores samfund.

Det løfter en ny rapport fra klimatænketanken Ember sløret for.

Sidste år voksede mængden af grøn strøm på globalt plan med ti procent. Dermed udgjorde vedvarende energi 30 procent af verdens samlede elforbrug sidste år. 

Det viser rapporten, som er baseret på data fra 80 lande, der tilsammen står for 92 procent af verdens elforbrug. 

Klimatænketanken kalder det et »vendepunkt« i vejen til en grønnere verden.

»Den grønne fremtid er ankommet. Særligt solenergi er accelereret hurtigere, end nogen havde troet var muligt,« siger Dave Jones, Global Insights Programme Director hos Ember, i en pressemeddelelse.

Størstedelen af sidste års stigning skyldes særligt væksten i vind- og solenergi, som steg med henholdsvis 10 og 23 procent i 2023. Det gør solenergi til den hurtigst voksende energikilde for 19. år i træk, skriver tænketanken. 

»Der er hidtil usete muligheder for lande, der vælger at være frontløbere på vedvarende energi. Ikke alene hjælper det med at afkarbonisere energisektoren. Det forsyner også hele økonomien med mere energi, og det er den virkelige gamechanger for klimaet,« siger Dave Jones. 

Stadig et stykke fra mål

Selvom mængden af grøn energi steg sidste år, gjorde de fossile brændstoffer det også med 0,8 procent.

I år forventer tænketanken dog, at væksten i forbruget af fossile brændstoffer vil aftage med to procent, og at efterspørgslen af fossile brændstoffer fremover vil fortsætte med at dale.

Fossile brændstoffer udgør stadig en væsentlig del af verdens elforbrug. 

Sidste år viste en undersøgelse fra Energy Institute, at fossile brændstoffer, heriblandt olie, gas og kul, udgjorde 82 procent af verdens primære energi. 

På FNs COP28-møde blev flere af verdens ledere enige om at sigte efter, at 60 procent af verdens energi skulle være vedvarende i 2030. Ifølge Embers rapport er man altså halvvejs med den ambition. 

Tre en halv milliard kroner. 

Så stort er Nykredit-koncernens overskud i årets første kvartal. 

Aldrig har overskuddet været større i det foreningsejede realkreditinstitut, som også er Danmarks største. Det er »det flotteste resultat nogensinde«, fortæller Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen. 

»Nykredit er ikke som de andre banker børsnoteret og har i de seneste ti år gennemgået en transformation til at være en veldrevet og effektiv finansiel institution, som ikke bare fastholder og udvikler sin markedsandel for realkredit, men vokser som bank,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Resultatet svarer til en stigning på 27 procent i forhold til samme kvartal året forinden, og koncernen begrunder selv resultatet med en vækst og kundetilgang på tværs af forretningen, samtidig med at kundernes økonomi er bundsolid. 

»Det er på alle motorer, at Nykredit oplever fremgang i dette kvartal. Det er på renteindtægter, som er den største enkeltpost, men også på gebyrer, formueforvaltning og markeder. På den måde er det et meget stærkt regnskab,« siger Thomas Bernt Henriksen og fortsætter:

»Nykredit sendte et lille signal om, at det går godt for nogle uger siden, da de hævede andelen af overskuddet, som føres tilbage til kunderne. Nykredit hævede margin på de såkaldte KundeKroner fra 0,15 procent tit 0,20 procent. Signalet skal foregribe kritik af, at Nykredit tjener for meget, men klart også skærpe Nykredits position i konkurrencen om kunderne.«

Samtidig med offentliggørelsen af koncernens rekordstore overskud hæver Nykredit også forventningerne til årets resultat. Dermed forventer de nu et samlet overskud på mellem 10,5 og 11,5 milliarder kroner.

Derudover lover de deres kunder at hæve indlånsrenten til 1,25 procent. Det er sjette gang på to år, at Nykredit gør det, skriver Ritzau. 

Midt i marts blev den tidligere forsvarschef Peter Bartram pludselig fyret som formand for JP/Politikens Hus, der er Danmarks største private medievirksomhed.

Men ejerfondene bagved blev aldrig indkaldt til et bestyrelsesmøde om afskedigelsen, selvom det efter normale forskrifter bør være praksis i en erhvervsdrivende fond. Derfor kan det også være i strid med erhvervsfondsloven, fremgår det af et brev fra Erhvervsstyrelsen, som Berlingske har fået aktindsigt i.

I stedet informerede de to fondsformænd, Lars Munch fra Politiken-Fonden og Jørgen Ejbøl fra Jyllands-Postens Fond, Peter Bartram om den dramatiske beslutning via en e-mail, fortæller kilder til Berlingske.

Mandag viste en aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen, at den usædvanlige fremgangsmåde er genstand for den undersøgelse, som styrelsen har igangsat af forholdene i de to ejerfonde bag mediehuset.

Den tidligere næstformand i Jyllands-Postens Fonds bestyrelse Michael Holm blev selv pludselig afskediget i april, selvom han kort inden i februar havde fået besked om, at han ville blive forlænget.

Holm har tidligere sagt, at det skete, efter at han havde udtrykt utilfredshed med forløbet, der førte til den tidligere forsvarschefs afgang.

»Man kan ikke træffe beslutningen om, at Peter ikke skulle være der mere, uden om bestyrelsen,« siger Michael Holm.

Han undrer sig over, hvorfor han som næstformand aldrig blev informeret om, at Peter Bartram skulle forlade posten som formand for JP/Politikens Hus.

Han slår fast, at han ikke kendte til fyringen, og at beslutningen blev truffet uden om bestyrelsen.

»Jeg har ikke været indkaldt til noget som helst bestyrelsesmøde, hvor denne her vidtgående beslutning er blevet drøftet,« siger Michael Holm.

Ordentlighed ikke »højt på agendaen«

Selv tror Michael Holm, at hele forløbet er en del af en aftale mellem Lars Munch, daværende formand for Politiken-Fonden, og Jørgen Ejbøl, formanden for Jyllands-Postens Fond:

På den ene side blev Munch efterfølgende valgt som formand for virksomhedens driftsbestyrelse, mens Ejbøl omvendt fik mulighed for at fortsætte, selvom han skulle gå, fordi han var faldet for aldersgrænsen på 75 år.

»Mit gæt er, at det blev besluttet sammen med Lars, fordi Ejbøl ville få mulighed for at blive længere. Vi er tilbage ved, at ordentlighed og governance ikke ligger højt på agendaen i fonden,« siger Michael Holm.

Netop det forløb er angiveligt noget, som Erhvervsstyrelsen i øjeblikket er i gang med at kigge på.

»I dagspressen kan styrelsen læse, at der angiveligt er blevet truffet beslutninger, uden at samtlige medlemmer af fondens bestyrelse har haft adgang til at deltage i sagens behandling,« hedder det i det brev, styrelsen fredag sendte til Jyllands-Postens Fond.

Berlingske har fået aktindsigt i brevet, og her fremgår det, at fonden nu skal redegøre for, om der er truffet beslutninger, »uden at samtlige medlemmer af fondens bestyrelse har haft adgang til at deltage i sagens behandling«, hvilket kan være i strid med erhvervsfondsloven.

En anden del af Erhvervsstyrelsens undersøgelse handler om, hvorvidt Jyllands-Postens Fond selv har afskediget et bestyrelsesmedlem uden at involvere Erhvervsstyrelsen, da det alene er styrelsen, som kan afsætte et bestyrelsesmedlem uden for den periode, som medlemmet er udpeget til.

Her er der sandsynligvis også tale om den tidligere forsvarschef Peter Bartram, der blev fyret fra Jyllands-Postens Fonds bestyrelse i forbindelse med fyringen i driftsselskabet.

Medarbejdere: »Pinligt, provokerende og nedslående«

Erhvervsstyrelsen undersøger forholdene i fonden, efter Politiken skrev, at Jørgen Ejbøl stod til at modtage en bonus på 2,1 millioner kroner, fordi han skulle pensioneres.

Aldersgrænsekravet blev sløjfet i februar, og Ejbøl fortsatte, men alligevel var planen at udtale beløbet. Siden har Ejbøl dog valgt at betale pengene tilbage.

Samtidig stod Lars Munch til at få en årlig gage på 2,5 millioner kroner. Det er et beløb, som kun fire formænd blandt de allerstørste virksomheder i C25-indekset kunne overgå. Mandag hed det så pludselig, at honoraret kun var tænkt som en midlertidig aflønning, og at det senere på året ville blive sat ned.

Efter flere fyringsrunder har de høje lønninger til formændene også ført til hård kritik fra otte medarbejdergrupper i mediehuset, herunder fra Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken.

I et brev til bestyrelsen i JP/Politikens Hus kalder medarbejderne forløbet »pinligt, provokerende og nedslående.«

»Det virker unægtelig både tonedøvt og grådigt, at der hentes den slags beløb ud af virksomheden, når alle vi, der sørger for, at husets forskellige titler til stadighed udkommer til vores mange brugere og kunder, konstant får at vide, at vi skal passe på pengene,« skriver medarbejderne også.

Munch og Ejbøl har et langt samarbejde. Efter fusionen i 2003, hvor Jyllands-Posten gik sammen med Politiken og Ekstra Bladet, var Munch topchef, mens Ejbøl var formand for driftsbestyrelsen.

Siden blev Munch formand, mens Ejbøl rykkede op i Jyllands-Postens Fond. Overraskende blev Peter Bartram sat ind som formand i 2022, men det holdt kun til marts i år, hvor Munch blev genindsat og Bartram afskediget.

Flere kilder har tidligere peget på, at de to trods tidligere uenigheder i dag har fundet en fælles forståelse. De har blandt andet været imod en strategi, som blev udarbejdet tidligere på året, og som handlede om mere samarbejde i virksomheden om blandt andet annoncer samt kommercielle og digitale løsninger i huset.

Men planen blev ifølge kilder set som et opgør med den måde, som koncernen er blevet drevet på siden fusionen i 2003. Og Munch og Ejbøl mente angiveligt, at strategien ville være en trussel mod opgaven med at holde de tre hovedbrands, Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten, så selvstændige som muligt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jørgen Ejbøl.

Kære læser,

Det er blevet tirsdag, og vi er klar med et overblik over dagens indtil videre vigtigste erhvervsnyheder. Vi skal blandt andet høre om Novo Nordisk, havvindmølleparker, JP/Politikens Hus og en ny børsdarling.

Men først skal vi en tur forbi Copenhagen Pride.

God læselyst.

#1 – Endnu en storsponsor trækker sig fra Copenhagen Pride

Nykredit trækker sig nu som den første partner i finanssektoren fra samarbejdet med Copenhagen Pride. det skriver TV2.dk.

I sidste uge stoppede brancheorganisationen DI, samt Novo Nordisk, Mærsk, KPMG og rejsebureauet TUI deres støtte til Copenhagen Pride. Tirsdag valgte Nykredit så sætte at deres partnerskab med Copenhagen Pride på pause.

»Desværre har de seneste måneders debat i og omkring Copenhagen Pride skabt tvivl hos os om, hvor Copenhagen Pride har sit fokus, og hvad det er for holdninger, vi som virksomhed er med til at støtte,« udtaler Trine Ahrenkiel, der er hr- og kommunikationsdirektør i Nykredit, i en skriftlig kommentar til TV 2.

Partnerflugten er opstået, efter at Copenhagen Pride angivelig har bedt sine partnere tage stilling i konflikten mellem Israel og Palæstina.

#2 – Sagens fortsætter – afslag på 12 havvindmølleparker skal genbehandles

Sagaen om de mange havvindparker gennem den nu lukkede åben dør-ordning fortsætter. Det skriver Finans.

Selskaberne GreenGo Energy, Bornholm Havvind, Vattenfall og European Energy har ifølge Finans fået medhold i deres klager til den uafhængige instans Energiklagenævnet. 

Afgørelsen vækker glæde hos European Energys havvindchef, Andreas Karhula Lauridsen. European Energy var selskabet med flest åben dør-projekter, og de har nu fået medhold i de fem klager, selskabet har indsendt.

»Vi er meget tilfredse med, at Energiklagenævnet har givet os ret i, at Energistyrelsens afslag på vores åben dør-ansøgninger ikke var i overensstemmelse med loven. Vi har nu Energiklagenævnets ord for, at Energistyrelsen burde have foretaget en konkret vurdering af vores åben dør-projekter,« skriver Andreas Karhula Lauridsen i en skriftlig kommentar til Finans.

Åben dør-ordningen er i dag nedlagt. Ordningen gjorde det lidt forenklet forklaret muligt for energiselskaber at søge om at bygge havvindmølleparker for egen regning i danske farvande. I 2022 eksploderede antallet af ansøgninger, og ordningen blev lukket med henvisning til, at den formentlig var i strid med EU-lovgivningen. Derfor fik stort set alle ansøgere afslag. 

#3 – Udsigt til nyt om glemt Novo Nordisk-medicin inden for få uger – spås milliardsalg

Mange har måske glemt det, men Novo Nordisk laver ikke kun medicin mod svær overvægt og diabetes. 

Sjældne sygdomme er også et forretningsområde hos et af verdens hotteste medicinalselskaber, og in­den læn­ge kom­mer der af­gø­ren­de nyt om Novo Nor­disks blø­der­mid­del Mim8, som po­ten­ti­elt kan for­dob­le sal­get i Novo Nor­disks di­vi­si­on for sjæ­ldne syg­dom­me.

Det skriver Børsen på baggrund af udtalelser fra Martin Holst Lange, Novo Nordisks koncerndirektør med ansvar for kliniske forsøg, i torsdags, da selskabets topledelse mødte aktieanalytikere og investorer.

»Vi er kun få uger fra en re­sul­tat­af­læs­ning med Mim8, så det bli­ver spæn­den­de,« lød det ifølge Børsen fra Martin Holst Lange.

For år tilbage, var det salget af blødermedicinen, Novoseven, der sikrede Novo Nordisk penge på kistebunden til blandt andet at udvikle GLP-1 medicin, som i dag trækker hovedparten af selskabets vækst. 

Til gengæld har forretningsområdet sjældne sygdomme skrantet de senere år med et omsætningsfald på hele 15 procent sidste år.

Mim8, som er en medicin, Novo Nordisk har indlicensieret fra en anden dansk medicinalvirksomhed, Genmab, er udset til at vende skuden inden for forretningsområdet. 

Men medierne ikke har haft særlig meget fokus på lægemidlet, er analytikerne mere interesseret.

Peter Wellford, medicinalanalytiker hos den amerikanske investeringsbank Jefferies, forventer i en analyse positive resultater af de afsluttende kliniske forsøg, og forudser således i det, han kalder et »konservativt skøn«, at Mim8 vil kunne nå et globalt salg på omkring ti milliarder kroner. 

Fire uundværlige fra Berlingske Business

A: Det danske aktiemarked har fået en ny darling: Aktien buldrer op

Medicinalvirksomheder, der udvikler fedmemedicin, rider for tiden på en bølge af investeringsoptimisme. Nu er en dansk virksomhed, der lever af at hjælpe medicinalselskaber med klinisk forskning, kommet med på bølgen – og det sender virksomhedens aktier mod himlen.

Det skriver journalist Anna Sofie Laue.

B: Hundredvis af medarbejdere går i rette med topledelsen i dansk mediegigant: »Pinligt, provokerende og nedslående«

Medarbejderne i Danmarks største private mediehus JP/Politikens Hus er gået sammen om et brev til bestyrelsen efter en række millionbonusser.

Journalist Daniel Tidemann følger udviklingen i den opsigtsvækkende sag i toppen af landets største private mediehus.

C: Han ejer mere af København end nogen anden, men anklager om »brutal adfærd« og chikane har fulgt selskabet gennem 25 år

Det er ikke kun størstedelen af aktierne i det nu enorme københavnske ejendomsselskab, Rolf Stuhr Petersen har overtaget efter sin far. Det samme kan siges om evnen til at trække penible overskrifter. Og så indtager han førstepladsen på Berlingskes top-10 over personer, der ejer mest ejendom i Storkøbenhavn.

Journalisterne Emil Bo Rask og Jonathan Lundgren Larsen fortsætter deres serie om dem, der ejer Danmark.

D: 26 år og på vej til at melde sig ind i Ældre Sagen

Berlingskes journalist, Signe Terp, med speciale i privatøkonomi og finans overvejer at melde sig ind i Ældre Sagen.

Hvis du ikke allerede har læst Signe Terps klumme, så har du muligheden nu.

Tak fordi du læste med.

Danmarks største private mediehus, JP/Politikens Hus, er for alvor havnet i blæsevejr de seneste uger.

For efter at medarbejderne på Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken de seneste år har måttet gennemgå fyringsrunder, er det kommet frem, at bestyrelsesformænd i det danske mediehus honoreres med millioner af kroner.

Og det skisma får nu en bred medarbejderstand i JP/Politikens Hus til at slå alarm.

»Det virker unægteligt både tonedøvt og grådigt, at der hentes den slags beløb ud af virksomheden, når alle vi, der sørger for, at husets forskellige titler til stadighed udkommer til vores mange brugere og kunder, konstant får at vide, at vi skal passe på pengene,« lyder det i et brev, som Berlingske er i besiddelse af, fra otte medarbejdergrupper til bestyrelsen i JP/Politikens Hus.

Blandt afsenderne er medarbejdergrupperne for Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Watch Medier og Monitormedier.

Brevet er afsendt, efter at det kom frem, at bestyrelsesformanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, har fået en bonus på 2,1 millioner kroner udbetalt i 75-års fødselsdagsgave.

Dem har han nu besluttet at betale tilbage efter »dialog med en advokat med fondsretlig ekspertise«, lød det fra Jørgen Ejbøl, efter at sagen var blevet beskrevet i medierne.

Samtidig er det kommet frem, at bestyrelsesformanden for JP/Politikens Hus, Lars Munch, stod til at få et årligt honorar på 2,5 millioner kroner for sit arbejde – en lønstigning på omkring 177 procent sammenlignet med den tidligere formand Peter Bartram, som blot modtog 950.000 kroner årligt.

»Det er svært for mig at se, at man kan retfærdiggøre den her lønstigning. Jeg synes, at den virker ekstraordinær. Det hænger ikke sammen,« har Casper Rose, ekspert i fondsledelse og lektor ved CBS, udtalt om den eksplosive lønstigning.

Blandt andet fordi Caspar Rose ikke kan se, hvordan så stor en lønstigning kan retfærdiggøres uden uændrede arbejdsopgaver.

Og det er altså summen af alt det, der nu får medarbejderne i mediehuset til at slå alarm.

»Pinligt, provokerende og nedslående«

Medarbejderne i det store mediehus holder sig ikke tilbage i brevet, der er adresseret til husets bestyrelse.

»Pinligt, provokerende og nedslående,« lyder ordene blandt andet:

»De handlinger, vi ser på topplan, rammer ikke kun de involverede personer, men hele virksomheden og den rolle vi påtager os som medier. Hvordan kan vi kritisere andre for ødselhed og griskhed, når vi selv har topchefer, der tilsyneladende kan forsyne sig selv fra virksomhedens pengekasser efter forgodtbefindende?«

Blandt andet gør medarbejderne det klart, at de er frustrerede over, hvordan ledelsen kan honoreres så generøst, som den er blevet, mens medarbejderstanden i mediehuset gang på gang er blevet ramt af fyringsrunder inden for det seneste år.

»Provokerende bliver det efter år i permanent sparetilstand, nedskæringer, flere store fyringsrunder og daglig smalhals, hvor trængte mellemchefer må sige nej til projekter,« skriver medarbejdergrupperne.

Berlingske forsøger at få en kommentar fra bestyrelsesformand Lars Munch til den kritik, der rejses i brevet.

Fire rocker- eller bandemedlemmer har de senere år fået sløjfet deres gæld til det offentlige, mens de var en del af det officielle exitprogram, der skal få dem ud af bandemiljøet. 

Hvis nogen af disse fire personer skulle få lyst til at vende tilbage til det kriminelle bandemiljø, får det imidlertid ikke konsekvenser for gældseftergivelsen. 

Gældsinddrivelsesloven værner dem mod at få gælden på halsen igen – og selv hvis loven gjorde det muligt at lade gælden genopstå, ville det »systemteknisk« slet ikke kunne lade sig gøre.

Det fremgår af et folketingssvar fra skatteminister Jeppe Bruus (S).

Her forklarer ministeren, at loven ikke giver mulighed for at tilbagekalde en eftergivelse, hvis borgeren »genoptager kriminelle aktiviteter«, fordi »resocialiseringen mislykkes«, eller fordi borgeren ikke opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Og så tilføjer Jeppe Bruus:

»Det bemærkes hertil, at gæld, der er eftergivet og afskrevet, systemteknisk ikke kan reetableres«. 

Tilføjelsen får flere folketingspolitikere, herunder retsordførere fra de to andre regeringspartier, til at tage sig til hovedet og udtrykke betydelig skepsis.

Danmarksdemokraternes retsordfører, Betina Kastbjerg, kalder Jeppe Bruus’ svar for »et embedsmandssvar«.

»Det tror jeg simpelthen ikke kan passe. Selvfølgelig kan man da finde en systemteknisk måde at reetablere gælden på, og ellers må man gøre det manuelt. Så mange drejer det sig jo heller ikke om,« siger hun.

Slettet gæld for flere hundrede tusinde kroner

Skatteminister Jeppe Bruus har i et folketingssvar oplyst, at tre rocker- eller bandemedlemmerne har fået eftergivet hele deres gæld til det offentlige. Om det er tilfældet også for det fjerde bandemedlem i statistikken, er uvist. 

Det er ligeledes uvist, hvor store gældsposter, der er eftergivet. 

Berlingske har set en afgørelse fra Gældsstyrelsen, hvor et medlem af en kriminel gruppering efter en længere fængselsdom – og under et exitforløb – fik eftergivet gæld for flere hundrede tusinde kroner. 

De officielle retningslinjer for exit rummer ganske vist ikke mulighed for at få eftergivet gæld til det offentlige, men som afdækket af Berlingske sker det altså alligevel – i regi af Gældsstyrelsen og efter indstilling fra ansatte i de lokale politikredse og i kommunerne.

Moderaternes retsordfører, Tobias Grotkjær Elmstrøm, »køber ikke« ministerens forklaring om systemtekniske begrænsninger.

»At det bare er sådan … Den køber jeg ikke helt. Så må man arbejde på at udvikle eller opdatere systemerne,« siger han.

Tobias Grotkjær Elmstrøm er blandt de retsordførere, som sammen med flere eksperter i forvaltningsret har opfordret ministeren til at ændre loven, sådan at eftergivet gæld kan genopstå, hvis rocker- eller bandemedlemmer vender tilbage til den kriminelle underverden.

»Det skal ikke være en gratis omgang at få eftergivet sin gæld. Det skal være noget for noget. Det skal være et eksplicit vilkår i afgørelsen, at man kan tilbagekalde en eftergivelse, hvis man ender tilbage i kriminalitet. Det er vigtigt for retsfølelsen i vores samfund,« sagde Tobias Grotkjær Elmstrøm.

Retsordfører beder om forklaring

Skatteministeren afviste imidlertid fredag, at der er behov for at ændre reglerne.

»Muligheden for eftergivelse af gæld til det offentlige skal selvfølgelig ikke udnyttes eller misbruges. Men med de snævre betingelser, der er for, at rocker- og bandemedlemmer kan få eftergivet deres gæld, mener jeg ikke, at der er behov for at ændre reglerne på gældsområdet,« lød det fra Jeppe Bruus.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, vil bede skatteminister Jeppe Bruus præcisere, hvad der er årsagen til, at det systemteknisk »ikke kan lade sig gøre« at lade sløjfet gæld genopstå.

»Hvis det er udtryk for, at it-programmerne ikke kan klare det, må man rette i dem. Alternativt må man gøre det manuelt«.

»Jeg synes, at det er meget uheldigt, hvis man efterlades med et indtryk af, at bandemedlemmer kan være bedre stillede end andre i forbindelse med gældseftergivelse,« siger Preben Bang Henriksen.

Et nåleøje at få eftergivet gæld

At få eftergivet gæld sin gæld til det offentlige er umådelig svært.

I 2021 fik 89 procent af ansøgerne nej til at få eftergivet gæld. 

De, som fik ja i 2021, tæller 200 skyldnere, som enten fik eftergivet hele deres gæld eller en del af den, fremgår det af en politisk aftale.

I årene 2021, 2022 og 2023 har knap 650 skyldnere fået eftergivet gæld, viser et nyligt folketingssvar fra skatteministeren.

Blandt disse er 46 borgere, som i 2022 og 2023 fik eftergivet deres gæld til Rigspolitiet i form af sagsomkostninger. 

Disse 46 borgere har i gennemsnit fået eftergivet gæld for 358.000 kroner, fremgår det af et folketingssvar.

Flere end én million danskere har gæld til det offentlige, og flere skyldnere er siden efteråret 2023 – via træk i lønnen – blevet tvunget til at afdrage mere på deres gæld, fordi et næsten enigt folketing har skruet op for satserne for lønindeholdelse.

Det ligner totalt kaos i Danmarks største private mediehus, som de seneste uger har trukket masser af overskrifter.

Mandag gik Erhvervsstyrelsen nemlig ind i sagen om store millionaflønninger til de magtfulde mediebosser bag JP/Politikens Hus.

Kort efter meddelte fonden, at bestyrelsesformand Lars Munchs opsigtsvækkende årlige honorar på 2,5 millioner kroner blot var et midlertidigt beløb, som det aldrig var meningen skulle være så højt.

Og i sidste uge måtte Jørgen Ejbøl, formanden for Jyllands-Postens Fond – den ene af de to ejerfonde – betale et engangsbeløb på 2,1 millioner kroner tilbage, fordi det pludselig stod klart, at bonussen kunne være imod fondslovgivningen.

Nu ryster striber af eksperter på hovedet over hele forløbet. Særligt det specielle beløb til Jørgen Ejbøl virker besynderligt, siger Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet.

»Det er uhørt. Det har jeg simpelthen ikke hørt om tidligere. Så der er ingen tvivl om, at det er en usædvanlig aflønning,« fortæller han.

Caspar Rose, ekspert i fondsledelse og lektor ved CBS, har svært ved at forstå, hvorfor Lars Munch, den anden magtfulde mand bag JP/Politiken skulle have 2,5 millioner kroner i årligt honorar, når hans forgænger Peter Bartram, den tidligere forsvarschef, blot modtog 950.000 kroner.

»Det er svært for mig at se, at man kan retfærdiggøre den her lønstigning. Jeg synes, at den virker ekstraordinær. Det hænger ikke sammen,« siger Casper Rose.

Stadig mere mystisk

Også fondens tidligere næstformand Michael Holm er dybt forundret over Jørgen Ejbøls bonus, der falder efter en svær økonomisk periode for koncernen, hvor Jyllands-Posten har været gennem to store fyringsrunder.

»Jeg synes, at det blev stadig mere mystisk, da vi hørte om den her bonus, som vi fik at vide var en gammel aftale. Han sagde, at der var lavet kontrakter om det, men vi kunne ikke få at vide, hvem den var indgået med,« fortæller Holm, der blev fyret fra fondens bestyrelse tidligere på foråret.

Holms egen vurdering er, at han blev afskediget, fordi han udtrykte stærk utilfredshed med forløbet, der endte med, at Peter Bartram pludselig måtte stoppe.

Flere kilder har tidligere sagt, at Lars Munch og Jørgen Ejbøl i det seneste halve år har sat sig tungere på magten i koncernen og gjort op med dem, som ikke stod bag dem.

De to har ikke altid været enige, men er i de senere år fundet tættere sammen, lyder det. Blandt andet har de stor fælles forståelse om at beholde de tre hovedbrands, Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten, så selvstændige som muligt.

Derfor var de knap så begejstrede for den nye strategi, som JP/Politikens Hus præsenterede i begyndelsen af året. Den gik ud på, at Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet fremover skal samarbejde mere om blandt andet annoncer samt kommercielle og digitale løsninger i huset.

Den plan blev set som et opgør med den måde, som koncernen er blevet drevet på, siden JP/Politikens Hus blev skabt i 2003 gennem fusionen mellem Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Det har siden dengang været centralt, at de tre medier fastholdt deres selvstændighed.

Satte sig på magten

Men ifølge nogle kilder har det også givet de to en stadig større indflydelse på de to herreløse ejerfonde, som det i sidste ende kun er Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med.

Måske blev magten svær at håndtere, eller måske er tiden bare løbet fra den praksis, som fonden hidtil har benyttet sig af.

Det sidste hælder Jørgen Ejbøl sandsynligvis til. For selvom han har valgt at betale sin bonus tilbage, undrer han sig stadig over hele forløbet, hvor han blot mener, at han har gjort som tidligere fondsformænd.

Formændene for Jyllands-Postens Fond har typisk fået et beløb, når de gik på pension.

Det skulle Jørgen Ejbøl også have, da han fyldte 75 år, fordi han dermed krydsede aldersgrænsen. Men den grænse blev sløjfet i februar, så han kunne fortsætte. Alligevel ville han få millionbonussen.

»Vederlaget var en tradition, som startede under Laust Jensen og derefter Asger Nørgaard Larsen og så Sven Bedsted (tidligere formænd for Jyllands-Posten, red.) De fik to millioner, når de gik af. Det har myndighederne og revisionen aldrig gjort indsigelser mod,« siger Jørgen Ejbøl.

Men du gik jo ikke af?

»Jo jo, men lad os nu holde os til det vigtige. Jeg bliver forlænget og siger, at vi bare afregner nu. Det er så det, som sker. Jeg har aldrig i mit liv været mistænkeliggjort på den her måde, og det her er mildest talt på kanten,« siger Ejbøl.

Kan du få pengene senere, når du reelt går af?

»Jeg har nu sagt, at jeg tilbagebetaler pengene, og dermed er ordningen væk. Jeg gider ikke høre mere på det her sludder«.

Hvad skal der ske med pengene?

»Det er klart, at der er en hensættelse, hvor vi har sparet op. Den bliver nu tilbageført. Det siger sig selv. Så er der ikke mere i den sag«.

Så det er ikke sådan, at de bliver sat til side til senere?

»Nej, nej, nej! De er helt væk,« siger Jørgen Ejbøl.

170.000 kroner til ny hjemmeside

Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet hæfter sig ved, at Jørgen Ejbøl ikke valgte at betale vederlaget tilbage, da han i første omgang mødte hård kritik fra en række eksperter i Politiken, men først da han fik at vide, at det direkte var ulovligt.

»Han betaler ikke tilbage, fordi han mener, at han ikke har ret til det eller har fortrudt det, men fordi der kommer en advokat og siger, at det simpelthen er ulovligt,« vurderer Per Nikolaj Bukh.

Fonden modtog i 2023 et udbytte fra JP/Politikens Hus på syv millioner kroner, men hele fire millioner kroner forsvinder i omkostninger på forskellige måder.

Omkring tre millioner kroner er gået til at betale bestyrelserne i fonden og til det holdingselskab, som er mellem driftsbestyrelsen og fonden.

Andre udgifter tæller blandt andet et beløb på 773.000 kroner, som er gået til det, som i regnskabet bliver betegnet som »øvrige omkostninger«.

Selv for den tidligere næstformand Michael Holm er posten uforklarlig, og han siger, at han »slet ikke kan forstå beløbet«.

»De fleste møder har været holdt i Aarhus. Jeg har aldrig bedt om rejsepenge, selvom der dog kan være nogen, som har haft udgifter til hoteller for enkelte overnatninger. Men de her tal hænger slet ikke sammen,« siger Holm.

Jyllands-Postens Fond har hidtil ikke forklaret, hvad posten »øvrige omkostninger« er gået til.

Men Jørgen Ejbøl fortæller nu, at der er tale om en stribe udgifter, som er nødvendige for at kunne drive en fond. Blandt andet er der brugt 170.000 kroner på en ny hjemmeside – penge, der er bogført delvist i 2022 – og i 2023-regnskabet.

Derudover har de syv bestyrelsesmedlemmer forskellige medieabonnementer, som hvert år løber op i mere end 100.000 kroner. Der er også blevet brugt penge på at rejse og på at afholde den årlige generalforsamling. Hvad det har kostet, ønsker han ikke at oplyse.

Samtidig har fonden en deltidsansat medarbejder, ligesom der er afholdt omkostninger til en bil, som Jørgen Ejbøl har fået betalt af udbyttet. Hvor meget de poster løber op i, har det ikke været muligt at få oplyst.

Mere åbenhed

Casper Rose understreger, at det ikke er et krav at gå helt i detaljer om, hvad en fond bruger penge på. Men han mener, at Jyllands-Postens Fond gør sig sårbar over for kritik ved ikke tydeligere at lægge frem, hvad der bliver brugt penge på.

»Set i lyset af hvor meget blæst der har været om fonden, forventer jeg fremadrettet, at man er mere transparent og fortæller om, hvad beløbet dækker over. Men det er også en afvejning, for man skal heller ikke ned i kroner og øre,« siger Caspar Rose.

I den anden del af ejerkonstruktionen over JP/Politikens Hus findes Politiken Fonden, der sammen med Jyllands-Postens Fond kontrollerer mediehuset. Her blev 79-årige Finn Junge Jensen udnævnt til formand som afløser for Lars Munch, da han blev gjort til formand for driftsbestyrelsen nedenunder.

Det skete for godt to uger siden. Her kom det frem, at Lars Munchs årlige honorar ville blive 2,5 millioner kroner mod de 950.000 kroner, som hans forgænger, Peter Bartram, den tidligere forsvarschef, fik.

Men i en aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen fremgår det, at både Jørgen Ejbøls bonus og Lars Munchs honorar i øjeblikket bliver undersøgt af myndighederne.

Bare midlertidigt

Honoraret har dog aldrig skulle forstås som et fast honorar, lød det pludselig senere mandag fra Politiken Fondens nyudnævnte formand, Finn Junge Jensen. Han lod forstå, at der var tale om en midlertidig betaling, som snart ville blive afløst af et honorar på niveau med det, som Peter Bartram tidligere fik.

»I bagklogskabens lys skulle vi måske have præciseret, at det var et midlertidigt honorar, som vi var nødt til at betale i en periode,« sagde Finn Junge Jensen til Berlingske.

Han forklarede, at Lars Munch havde fået den ekstraordinære høje betaling, som kun overgås af fire formænd i C25-indekset, fordi JP/Politikens Hus stod i en svær økonomisk situation. Munch, der allerede tidligere har været formand og før det administrerende direktør i virksomheden, blev set som en central person til at få vendt udviklingen, hed det fra Junge.

Lars Munch selv ønsker ikke at stille op til interview. Men han skriver i en sms, at han ser frem til Erhvervsstyrelsens undersøgelse.

»Jeg finder det både naturligt og betryggende, at styrelsen beder om redegørelse,« hedder det fra Lars Munch.

Erhvervsstyrelsen undersøger nu fondene, og det er uklart, hvornår styrelsen kommer frem til en afgørelse. Styrelsen kan ifølge loven om erhvervsdrivende fonde i helt særlige tilfælde afsætte et bestyrelsesmedlem, og de kan tvinge en fond til at nedsætte for høje vederlag.

Heidi Rubæk er direktør for rekrutteringsvirksomheden ManpowerGroup med 15 kvinder og 17 mænd ansat under sig.

Gennem årene er hun blevet en erfaren leder, også når det gælder håndtering af medarbejdere på barsel, hvilket hun altid har gjort sig umage for at ordne på en god måde.

Derfor kommer det også bag på hende, når hun alligevel oplever at stå med medarbejdere, der kommer tilbage fra barsel og ikke har det godt. 

Som leder lægger Heidi Rubæk stor vægt på at håndtere hele processen på basis af fakta. 

Det handler grundlæggende om, at det for hende er det stærkeste redskab til at skabe et sprog for de udfordringer og nye tiltag, man som virksomhed står overfor.

Det gør sig både gældende inden for emner som bæredygtighed, inklusion, diversitet og barselshåndtering, fortæller Heidi Rubæk. 

Derfor blev ManpowerGroup partner i Tænketanken EQUALIS, der arbejder for ligestilling og kønsdiversitet på arbejdsmarkedet i 2024.

Senest har Tænketanken EQUALIS udgivet rapporten »Den gode tilbagevenden fra barsel«, som Berlingske bragte en række artikler om i sidste uge.

Rapporten har undersøgt små og mellemstore virksomheder for at komme til bunds i, hvordan virksomheder og barslende i fællesskab kan skabe gode rammer både før, under og efter barselsforløb. Formålet har været at få afdækket og sikret, hvad der i sidste ende kan være med til at øge den barslendes trivsel, tilknytning og fortsatte karriereudvikling. 

Et »wakeupcall«

I forbindelse med barsel skeler ManpowerGroup ikke til, om den ansatte er en mand eller kvinde.

Det essentielle er, at man som leder er tydelig omkring, hvad der sker, mens den ansatte er væk, og hvad der sker, når vedkommende kommer tilbage, fortæller Heidi Rubæk. 

Derfor har det også været en brat opvågning for hende, når hun har oplevet, at hendes ansatte ikke har det godt, når de kommer tilbage fra barsel. 

Det, til trods for at en medarbejder flere gange kan have tilkendegivet under barselsorloven, at denne glædede sig til at komme tilbage, ligesom der var lagt en fast plan og opsat nogle forventninger til vedkommende. 

For som udgangspunkt er der faktisk ikke de store forventninger og krav i den første tid efter barselsorlov. 

Planen er, at medarbejderen skal komme ind og drikke en kop varm kaffe i ro og mag og få god tid til at læse op på alt det, som er sket på arbejdspladsen under barslen. 

»Det er et wakeupcall at opleve, at selvom vi har forberedt os så grundigt undervejs, så kan man stadig tale forbi hinanden,« fortæller Heidi Rubæk. 

Heidi Rubæk nævner, at hun faktisk har prøvet at have en tilbagevendt medarbejder, hvor hun inden for den første måned fornemmede, at medarbejderen ikke havde det godt. 

»Når man får sit første eller andet barn, så ser vi, at det rammer den enkelte familie lidt forskelligt. Så vi forsøger altid at undersøge, om den plan, vi har lagt fra start, fortsat holder. Vi tager ikke noget for givet,« fortæller Heidi Rubæk.

Derfor havde hun gjort sig umage.

»Jeg gør det klart for den barslende, at vi ikke forventer andet, end at der skal være tid til at komme tilbage og nyde en god kop kaffe. Det har man ikke altid mulighed for med en nyfødt derhjemme. Den første opgave vil typisk være at læse op på de forskellige notater fra møder, som den tilbagevendte medarbejder ikke har kunnet deltage i,« fortæller direktøren og uddyber:

»Selvom jeg er meget tydelig omkring, at der ingen forventninger er, så oplever jeg stadig, at en tilbagevendt medarbejder kan føle, at denne ikke gør det »godt nok«, og føler, at der kan være en forventning til, at denne burde »skabe mere værdi«.« 

Sådanne oplevelser og samtaler har sat sig i Heidi Rubæk, selvom hun altid er opmærksom på, at der konstant vil være nye ting at lære som leder. 

Fra de konkrete oplevelser tager hun med sig, at der må og skal være plads til på en arbejdsplads, at en medarbejder – uanset hvad – ikke altid selv føler sig som succesfuld. 

»Som leder skal man turde anerkende, at der skal være plads til følelsen af ikke at være en succes. For det betyder ikke altid, at den ansatte ikke er det. Vedkommende er det måske bare på en anden måde efter en barsel i en periode,« fortæller hun.

Som leder handler det om at være autentisk 

For Heidi Rubæk har oplevelsen endnu en gang bekræftet det, hun allerede vidste. 

Autenticitet er et nøgleredskab. 

»Det er enormt vigtigt, at jeg selv er autentisk i dialogen med mine ansatte. De skal ikke være ét sekund i tvivl om, at det, jeg siger, er helt ærligt og oprigtigt,« fortæller hun og uddyber: 

»Det er så vigtigt, at man som leder tør gå ind i den samtale. For den der ærlige måde at opbygge tillid til en medarbejder på må man aldrig tage for givet, også selvom det er svært. Jeg er stadig ikke verdensmester, men jeg bliver bedre for hver gang, jeg tør.« 

For selvom Heidi Rubæk ved, at autenticitet og den ærlige samtale er et af de vigtigste elementer, er det også en af de ting, der er kommet mest bag på hende som leder. 

»Det allersværeste som leder er, at man skal flyve så højt. Det, jeg mener med det, er, at man samtidig skal være helt tæt på sine ansatte – der, hvor ånden i virksomheden i virkeligheden er. Det er svært, når man er et sted, hvor alle holder så meget af hinanden,« fortæller hun. 

Tag ikke noget for givet 

I forbindelse med sine barslende ansatte gør Heidi Rubæk en række faste ting. 

Blandt andet sørger hun for, at hun fra start har aftalt, hvor meget og hvor ofte der skal være kontakt under barslen. Det er helt individuelt, om man har brug for meget, lidt eller slet ingen kontakt, fortæller hun, og at det er »helt okay«. 

»Når den lille ny er mellem tre og seks måneder, inviterer vi oftest den barslende ind, så vi kan møde den lille ny og høre om, hvordan det hele går. Det er oftest der, man begynder at tænke på, hvordan fremtiden skal se ud,« fortæller Heidi Rubæk. 

Derefter er det vigtigt så småt at undersøge, om den plan, som man lagde op til barselsorloven, stadig holder, fortæller hun og uddyber:

»Vi ønsker jo også at fastholde vores medarbejdere. Derfor skal man som virksomhed også anerkende, at en barsel og et nyt liv er en lykkelig situation, også selvom det kan være en svær situation.«