Formanden for JP/Politikens Hus, Lars Munch, har sagt noget af det rigtigste og smukkeste om medier.

Hvis medier ikke forstår, hvem de er til for, og hvordan de er til, så har de ingen berettigelse. Ud af den indsigt kommer en sætning, jeg engang hørte Lars Munch sige, som er, at »man skal elske sine læsere«.

Det er ud fra den logik, at de store gamle landsaviser Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske har et særligt forhold til deres læsere, for der er stadig masser af identitet forbundet med at være trofast abonnent på en af de tre gamle kvalitetsaviser.

Man fristes så selvsagt til med et glimt i øjet at svare Lars Munch, at man ikke behøver at elske sine læsere så meget, at man selv skaber nyhederne.

Det er det, der reelt foregår i disse dage, hvor Jyllands-Postens magthaver i mere end tre årtier, Jørgen Ejbøl, sammen med Lars Munch fra Politiken selv må tåle daglige historier om, hvordan de forvalter deres ansvar for de fonde, som ejer 140 år gamle Politiken og 153 år gamle Jyllands-Posten samt fusionsselskabet JP/Politikens Hus, hvor Stig Ørskov er topchef.

Ridser i omdømmet

Man må kalde det en venlig underdrivelse, når den ansvarshavende chefredaktør for Politiken, Christian Jensen, på lederplads slår fast, at det er uomgængeligt, at »både Jyllands-Postens Fond og JP/Politikens Hus i de seneste dage har fået ridser i omdømmet«.

Man må bemærke, at både Politiken og Ekstra Bladet i JP/Politikens Hus har leveret kritisk journalistik om husets egne sager. Man må derimod sige, at Jyllands-Posten i modstrid med avisens stærke journalistiske dna leverer temmelig tynde, konstaterende historier.

Her er for nye læsere et overblik over, hvad der er foregået rundt om Jørgen Ejbøl, Lars Munch og JP/Politikens Hus.

• Jørgen Ejbøl fik i forbindelse med sin 75-års fødselsdag et ekstraordinært honorar på 2,1 millioner kroner, selvom honoraret historisk kun har været givet i forbindelse med fondsformandens afgang. Siden har Ejbøl meddelt, at honoraret vil blive betalt tilbage.
• Honoraret på 2,1 millioner kroner til Ejbøl blev ikke tilbagebetalt, da eksperter i første omgang rettede kritik af ordningen, men først, da hans advokat konstaterede, at honoraret var ulovligt.
• Midt i marts blev tidligere forsvarschef Peter Bartram pludselig fyret som formand for JP/Politikens Hus på en e-mail. Forløbet tyder på, at Peter Bartram er blevet fyret uden om bestyrelsen. 
• Senest nyt er, at Peter Bartrams udlægning af forløbet strider mod et referat, som Mediawatch har fået aktindsigt i. En ekspert rejser tvivl om lovligheden af afskedigelsen af Bartram fra fondsbestyrelsen.
• I april blev næstformanden i Jyllands-Postens Fonds bestyrelse, Michael Holm, også fyret fra bestyrelsen, selvom han kort forinden havde fået besked på, at han ville blive forlænget. Også i det her tilfælde skete fyringen uden om bestyrelsen.
• Erhvervsstyrelsen, som skal overvåge fondsejede virksomheder, er gået ind i sagen og ønsker en redegørelse fra Jyllands-Postens Fond for vederlagene til fondens bestyrelse og bestyrelsen i Jyllands-Posten Holding samt bonus til fondens formand. Desuden beder Erhvervsstyrelsen Jyllands-Postens Fond om at redegøre for de ledelsesmæssige forhold i fonden.
• Lars Munch, formanden for JP/Politikens Hus, fik i første omgang et ekstraordinært højt honorar på 2,5 millioner. Honoraret var ikke blot mere end dobbelt så højt som formandshonoraret på 950.000 kroner til forgængeren, Peter Bartram. Munch har nu selv valgt at gå ned i honorar efter den omfattende kritik.

Det bliver interessant at følge, om redegørelserne til Erhvervsstyrelsen og spørgsmålene til ikke mindst Jyllands-Postens fondsregnskab udløser nye spørgsmål.

Imens må man konstatere, at Ejbøl selv med sine udtalelser afslører en sjælden grad af sikkerhed om, at han og Lars Munch har eneretten til at regere i JP/Politiken. En skråsikkerhed, som ikke rigtig er forenelig med Ejbøls eget ansvar for over 20 års ledelsesballade på Jyllands-Posten, hvor avisen har skilt sig af med chefredaktør efter chefredaktør i skikkelse af Ulrik Haagerup i 2001, Jørn Mikkelsen i 2016, Pierre Collignon i 2016 og senest Jacob Nybroe i 2023.

Ejbøl er den eneste påfaldende overlever. Ofret er Jyllands-Postens historiske journalistiske kontinuitet – og måske også avisens kultur.

»Nu er det heldigvis ikke os, som skal styre virksomheden til daglig. Men uden at gå i detaljer handler det nu om at få virksomheden på ret kurs, og vi har kendt til virksomheden i 20 år, og vi ved, hvad der er godt for JP/Politikens Hus,« siger Jørgen Ejbøl i et interview med Lasse Friis om fyringen af Bartram og Holm.

»Vi retter os selvfølgelig efter governance, men det med governance er efterhånden også blevet til en hel religion. Min og Munchs bekymring er at sikre den bedst mulige fremtid for JP/Politikens Hus. Derfor træffer vi de beslutninger, som skal træffes,« fortsætter Ejbøl.

Udtalelserne er i total modstrid med, hvad der er foreneligt med corporate governance-reglerne for bestyrelser, hvor det slås fast, at »bestyrelsen agerer som et kollektiv og har et fælles ansvar for at løse bestyrelsesopgaverne«. Ejbøl er ligeglad.

Bør nogen sige ja til at sidde i en bestyrelse, hvor man kan blive fyret vilkårligt, og hvor magten enten er deponeret hos få medlemmer af bestyrelsen eller uden for bestyrelsen? Man fristes til at minde nuværende og kommende medlemmer om deres bestyrelsesansvar:

»Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne,« står der i selskabsloven. Bestyrelsen er ansvarlig for Ejbøls dispositioner. Længere er den ikke.

Ejbøl virker heller ikke til at kunne kontrollere sin vrede over kritiske spørgsmål.

»Jeg har aldrig i mit liv været mistænkeliggjort på den her måde, og det her er mildest talt på kanten,« siger Ejbøl til Lasse Friis om sagen om hans honorar.

Hertil kan man sige, at der er mange andre, som synes, det er hårdt, når Jyllands-Posten eller Finans stiller kritiske spørgsmål.

Man må spørge Marchen Neel Gjertsen og Jørgen Ejbøl, hvorfor der er så stor forskel på, hvordan Jyllands-Posten har dækket Ejbøls honorarer og eksempelvis den vedholdende meget kritiske linje i Finans, mens mediet var en del af Jyllands-Posten, over for Torben Østergaard-Nielsen i sagen om Nordic Waste.

Jeg tror også, at Torben Østergaard-Nielsen føler, at han har aldrig i sit liv har været sådan mistænkeliggjort af Jyllands-Posten og Finans, og måske også synes, at det er på kanten. Som bekendt er det ikke slået fast, at Torben Østergaard-Nielsen – i modsætning til Ejbøl – har et klart juridisk ledelsesansvar.

Jørgen Ejbøls reaktion og adfærd fører til den naturlige konklusion, at man ikke bare kan tale om en ridse i lakken på især Ejbøls og JP/Politikens renommé. Det ligner mere og mere et regulært trafikuheld, som skader troværdigheden.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

Området er fem gange større end Paris.

Du vil kunne se det fra rummet.

Det er mildest talt et svimlende stort og dyrt projekt.

Der er tale om verdens største kraftværk ved navn Khavda Renewable Energy Park, som lige nu er ved at blive bygget på grænsen mellem Indien og Pakistan.

Det skriver det norske medie Aftenposten.

Kraftværket er et kombineret sol- og vindkraftværk, og når det står færdigt, lyder estimatet, at parken vil kunne levere 30 gigawatt vedvarende energi årligt.

Det vil kunne dække elforbruget hos 16 millioner husstande i Indien. Den mængde energi svarer til hele Schweiz’ elforbrug.

Manden, som leder projektet, er Sagar Adani.

Han er en af topcheferne i Adani Green Energy Limited (AGEL) og leder projektet på vegne af sin ganske berømte, indflydelsesrige og kontroversielle onkel, Gautam Adani.

Gautam Adani er mangemilliardær og har i årevis floreret på prominente lister over nogle af verdens rigeste.

Siden 1980erne er han stormet frem som en af Indiens mest anerkendte erhvervsmænd, men sidste år begyndte glansbilledet at krakelere.

Han er manden bag konglomeratet Adani Group, Indiens største kulimportør, som er førende inden for minearbejde.

Adani Group endte sidste år i et stormvejr af beskyldninger om mangeårig svindel, herunder opblæste aktiekurser, svindel med regnskaber og hvidvask af penge.

Virksomheden selv afviste alle beskyldninger.

Nu hælder Gautam Adanis konglomerat enorme summer penge ind i Indiens grønne skifte.

Prisen på at bygge det kommende kraftværk er intet mindre end 20 milliarder dollar, svarende til 138 milliarder kroner.

Regnestykket på byggeriet er efterhånden så stort og overvældende, at Gautam Adanis nevø Sagar Adini ikke kan følge med længere:

»Jeg laver ikke engang regnestykket mere,« har Sagar Adani tidligere sagt til CNN.

Ambitiøse klimamål

Indien er verdens mest folkerige land, verdens tredjestørste forbruger af energi og stadig stærkt afhængig af kul og olie.

Adani Groups fokus på vedvarende energi kommer på et tidspunkt, hvor Indien har sat sig nogle ambitiøse klimamål.

Premierminister Narendra Modi har lovet, at vedvarende kilder som sol- og vindkraft vil opfylde 50 procent af Indiens energibehov ved udgangen af ​​dette årti.

Og Modi lovede tilbage i 2021, at Indien vil opnå netto nulemissioner i 2070, hvilket stadig er et par årtier senere end udviklede økonomier.

AGEL er Indiens største vedvarende energiselskab og sigter efter at levere mindst ni procent af dette med de 30 gigawatt vedvarende energi årligt fra dets Khavda-park alene.

Succesen med Khavda Renewable Energy Park er derfor afgørende for Indiens bestræbelser for at komme tættere på sine ambitiøse klimamål – men samtidig på ingen måde nok til at komme i mål.

Energiparken, der rejser sig fra den nøgne flade af den store saltørken, vil brede sig ud over 726 kvadratkilometer.

Den forventes at stå færdig om fem år.

Den 24. april i år blev en aldeles skelsættende dag for Randers Kommune.

Her kunne borgmester Torben Hansen (S) og kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt nemlig meddele offentligheden og skatteyderne lokalt i Randers Kommune, at den østjyske kommune står til at løbe tør for penge allerede inden for en kort årrække som følge af de store udgifter, der følger med oprydningsarbejdet efter Nordic Waste.

Men måske skal tiden spoles 16 år længere tilbage, til 22. maj 2008, for at finde det tidspunkt, hvor den egentlige årsag til Randers Kommunes snarlige økonomiske kollaps blev lagt.

Og her havde Torben Hansen en særlig rolle.

Han var nemlig selv folketingsmedlem og miljøordfører for Socialdemokratiet, da Folketinget behandlede og enstemmigt vedtog den miljøskadelov, vi har i Danmark.

Loven betyder helt konkret, at det i dag er Randers Kommune, der bærer myndighedsansvaret for oprydningsarbejdet efter Nordic Waste-skandalen, fordi Nordic Waste er blevet erklæret konkurs og dermed ikke kan stille sikkerhed.

Derfor ender regningen meget specifikt hos skatteyderne i Randers – et scenario, som for 16 år siden ville have været svært at forestille sig, men som et samlet folketing altså stod på mål for.

I tørre tal lyder Randers Kommunes vurdering, at man kommer til at stå med en manko på i alt cirka 370 millioner kroner i de kommende år.

Kort fortalt er det beløbet, der kommer til at mangle i kassen.

På den baggrund har Torben Hansen sammen med Kommunernes Landsforening (KL) nu meldt ud, at man vil have ændret miljøskadeloven, som Randers-borgmesteren altså selv har været med til at vedtage i sin tid.

»Det her kan ramme alle landets kommuner, og jeg tror ikke, at den miljølovgivning, vi har i dag, er tænkt til hændelser af den her størrelse,« sagde Torben Hansen, da forslaget blev præsenteret.

Berlingske har forsøgt at få et interview med Torben Hansen om sagen.

Her ville vi blandt andet gerne have spurgt, hvorfor loven nu skal ændres, om Torben Hansen som miljøordfører selv advarede mod miljøskadeloven, da den blev vedtaget, og om, hvem der fremover i lignende sager vil skulle betale for en del af oprydningsarbejdet, hvis tilsynsansvarlige myndigheder som Randers Kommune skal betale mindre.

Men borgmesteren har ikke ønsket at deltage i et interview og har i stedet sendt følgende skriftlige kommentar:

»Lovforslaget blev vedtaget af et enigt folketing i 2008. Det er 16 år siden, men det ændrer ikke ved, at loven har vist sig at være utilstrækkelig jævnfør mine tidligere kommentarer. Jeg var ikke ordfører på lovforslaget i 2008.«

En gammel tale fra Folketingssalen viser, at i hvert fald Benny Engelbrecht udtalte sig på vegne af Socialdemokratiet i sagen dengang. Han var i 2008 forbrugerordfører for Socialdemokratiet.

Her ender regningen sandsynligvis

Berlingske kunne allerede i januar fortælle, at Randers Kommune gennem flere år havde forsømt at udarbejde ellers lovpligtige tilsynsrapporter, som skulle fortælle offentligheden, hvordan og i hvilket omfang kommunen førte tilsyn med Nordic Waste, mens jordskreddet truede.

Som kommunal tilsynsmyndighed var det nemlig Randers Kommunes ansvar at føre tilsyn med, om tingene var, som de skulle være, på jordgrunden nær landsbyen Ølst.

For eksempel var en lagerhal ved at brase sammen under jordpresset, mens Randers Kommunes tilsynshavende var forbi, kunne Berlingske afsløre.

Men det tog kommunen ikke notits af.

Efterfølgende erkendte kommunen på baggrund af forløbet, at den ikke havde udvist »god forvaltningsskik«, som kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt formulerede det.

Blandt andet lød det fra kommunen selv, at den burde have ført mere »direkte tilsyn« med Nordic Waste.

Et økonomisk efterspil er nu i gang, hvor tre konkursadvokater er ved at undersøge Nordic Wastes konkursbo.

Her forsøger et kuratel at finde så mange penge som overhovedet muligt i det forliste selskab, så de kreditorer, som for eksempel Randers Kommune, der har penge i klemme, kan få deres penge tilbage.

Men umiddelbart er der lange udsigter for kreditorerne, som indtil nu har anmeldt kapitalkrav i selskabet for 179 millioner kroner. Det beløb kommer ifølge Berlingskes oplysninger til at stige betragteligt, når den næste kreditorredegørelse lander senere i maj.

På den anden side har konkursadvokaterne indtil videre realiseret aktiver for bare 724.500 kroner, som kreditorerne skal deles om.

Altså ser det ud til, at det bliver skatteyderne lokalt i Randers Kommune selv, der kommer til at betale for langt størstedelen af oprydningsarbejdet efter Nordic Waste, medmindre de respektive ledelser i Nordic Waste eller andre relaterede selskaber kan gøres juridisk ansvarlige for ulykken.

Eller hvis regeringen, i dette tilfælde anført af miljøminister Magnus Heunicke (S), alligevel beslutter sig for at sende flere penge mod Randers.

God eftermiddag og velkommen til dagens Business-update. 

Vi er klar med et overblik over dagens indtil videre vigtigste erhvervsnyheder.

God læselyst. 

#1 Jyske Bank sænker renten på boliglån til markedets laveste

For nogle uger siden sænkede Danske Bank renten på boliglån. 

I morges fulgte Nykredit trop og sænkede renten til 4,45 procent på den del af lånet, der går ud over realkreditlån. Tidligere lød den på mellem 6,20 procent og 11,35 procent, ifølge FinansWatch.

Men Nykredit nåede ikke at kunne tilbyde markedets laveste rente på boliglån særlig længe, for nu kaster Jyske Bank sig ind i kampen og gør det endnu billigere at låne penge til en bolig. Det skriver Børsen. 

Renten på deres nye »Boligkøbslån« vil starte på 4,35 procent, hvilket altså er en anelse billigere end hos Nykredit. Banken indfører også en rabatmodel, hvis man låner til en ny bolig gennem den. Og renten på andelsboliglån og- kredit vil også blive sænket, lyder det. 

#2 Birger Christensen lukker tøjmærke

Familieselskabet Birger Christensen lancerede sidste år et nyt mærke, som det nu allerede lukker igen efter nedgang i 2023. Det skriver Finans. 

Birger Christensen A/S – hvis historie går 155 år tilbage – sælger dametøj fra egne mærker til forhandlere i hele verden og er i dag kendt som Birger Christensen Collective. Herunder ejes Rotate og Remain samt det nyeste mærke, Cannari, som blev lanceret i begyndelsen af 2023 og nu lukker.

Men virksomheden har netop præsenteret et regnskab for sidste år, som viser et dyk i overskuddet fra 12 millioner i 2022 til 0,1 millioner kroner. Datterselskabet Cannari sluttede året med et minus på tre millioner kroner, mens mærket Rotates regnskab viste et plus på otte millioner kroner. 

Ifølge ledelsen var ideen god, men timingen dårlig. Direktøren, Denise Christensen, fortæller til Finans, at virksomheden har forventninger om et væsentligt forbedret år i forhold til det sidste. 

#3 Uber skuffer: Aktien falder ni procent

Uber forventes at åbne 9,2 procent lavere, på 64 dollar, i det amerikanske formarked, efter at platformen har skuffet med bookingtallene for både det nuværende og foregående kvartal, ifølge Marketwire.

I første kvartal steg bruttobookingerne med 20 procent til knap 38 milliarder dollar, lidt under analytikernes forventninger. 

Antallet af månedlige aktive brugere var også lidt lavere end forventet, med 149 millioner, ligesom antallet af kørte ture på 2,57 milliarder var under forventningen på 2,60 milliarder

Prognosen for andet kvartal viser også skuffende bruttobookinger, hvor Uber forventer bookinger for 38,75-40,25 milliarder dollar, hvilket er under konsensus på 40,04 milliarder dollar.

Fire uundværlige fra Berlingske Business

A: Han er Københavns »hotelkonge« og ejer en rekorddyr villa. Det hele begyndte med to »urimelige betingelser«

Henning Arp-Hansen ejer Københavns største hotelkæde, en række prominente ejendomme i Nordsjælland og boligen med den højeste kvadratmeterpris nogensinde i Danmark. Og så indtager han andenpladsen på Berlingskes top-10 over personer, der ejer mest ejendom i Storkøbenhavn. Læs den nyeste artikel i serien »De ejer Danmark« her. 

B: Sverige nedsætter renten. Det er mildest talt lidt af et eksperiment

Sveriges Riksbank har sat renten ned og er dermed blandt de første vestlige centralbanker til at gå den vej. Banken forventer også flere rentenedsættelser i år. Men dermed springer man også ud fra femmetervippen uden at kende vanddybden. For hvad sker der nu med den svenske krone? Læs analysen her. 

C: Boligmarkedet er bomstærkt – hverken skatter eller renter får priserne til at falde 

Da nye boligskatter trådte i kraft ved årsskiftet, forventede de fleste et prisfald på ejerlejligheder. Nu er det den boligtype, der er steget mest på et år. Se kortet med priser på huse og lejligheder i de enkelte kommuner her. 

D: Nykredit tjener rekordmange penge på danskernes boliglån: »Det flotteste resultat nogensinde«

Aldrig har der været så mange penge på kistebunden hos realkreditinstituttet Nykredit. Der er fremgang på alle motorer, lyder det fra Berlingskes erhvervskommentator. Læs mere her. 

Det var alt for denne gang. 

God dag. 

Der skal ekstra penge op af lommen, hvis du har brug for olivenolie til at komme i maden eller som dressing til en god salat.

Prisen på olivenolie er for alvor på vej op og runder snart 16 pund for en flaske ekstra jomfruolivenolie, der er den fineste slags. Det svarer til næsten 140 kroner.

Det skriver engelske The Guardian.

Prishoppet har indtil videre også ramt de danske forbrugere, og det skyldes, at den globale produktion er på det laveste niveau i et årti. Der var ellers lidt gode nyheder på vej, fordi produktionen i Italien og Spanien er på vej op, efter at oliventræerne i de lande har lidt under ekstrem varme i de senere år.

Men den fremgang bliver mere end opvejet af en nedgang i Grækenland, Marokko og Tyrkiet.

Det klare resultat er, at der i år forventes at blive produceret knap 2,3 millioner ton olivenolie på globalt plan, skriver The Guardian med henvisning til Det Internationale Olivenråd. Det skal ses i forhold til, at der året før blev produceret to en halv million ton i forbindelse med det, som blev kaldt en svær høst.

I 2022 blev der produceret 3,4 millioner ton, og den lave høst betyder, at forbrugerne kan se frem til, at efterspørgslen efter olivenolie vil overstige udbuddet i 2024, og det vil være for andet år i træk.

»Udbuddet er begrænset og ikke tilstrækkeligt til at følge med efterspørgslen,« siger Walter Zanre.

Han er den britiske chef for Filippo Berio, som er en af ​​verdens største olivenolieproducenter. Udtalelsen kom, i forbindelse med at han advarede om, at detailpriserne forventes at stige igen i de kommende uger.

Sådan rammes danskerne

De seneste tal for prisstigningerne herhjemme kom, da Danmarks Statistik udsendte opgørelsen over inflationen i marts.

Berlingske foretog en sæsonkorrektion af tallene, og de viste, at en række fødevarer var steget i pris fra februar til marts, men at det var olivenolien, som toppede listen med en stigning på ni en halv procent.

Frisk frugt og ris var det, som var steget næstmest.

De stigende fødevarepriser skyldes højere råvarepriser og lønninger.

Prishoppet på olivenolie kommer, samtidig med at Nordea udsendte tal for kortomsætningen hos bankens kunder. Tallene viser, at kortomsætningen faldt svagt i slutningen af april.

I marts 2023 blev ladeparkerne åbnet med store fanfarer og taler af transportminister Thomas Danielsen (V). 

De var de første statslige ladeparker langs de danske motorveje.

Ladeparkerne ligger ved Lillebælt Nord og Lillebælt Syd langs Fynske Motorvej, men nu lukker Lillebælt Syd i en uge, fordi der skal andre operatører til. 

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Årsagen til det er, at operatøren, Clever, ifølge Vejdirektoratet ikke har levet op til vilkårene i kontrakten. 

»I kontrakten stod der, at Clever ikke måtte give en større rabat end 10 procent til Clevers abonnementskunder, og det kunne Clever ikke dokumentere over for os, og derfor valgte vi at opsige dem. I denne uge vil rastepladsen være helt lukket, da de nye ladestandere skal installeres,« siger Jesper Kaae, projektleder i Vejdirektoratet, til avisen.

Elbilforeningen stod bag klage

Det var Elbilforeningen, der kort efter åbningen af den nye ladepark klagede til Vejdirektoratet, skrev foreningen dengang i en pressemeddelelse. 

»Ifølge de beregninger, som Elbilforeningen i Danmark har fremsendt til Vejdirektoratet, kræver Clever op til 36 procent mere for opladning for de forbrugere, som ikke har tegnet et abonnement hos Clever, ligesom priserne er væsentlig højere end ved andre nærliggende lynladere,« skrev Elbilforeningen. 

Fra i sommer vil elbilisterne i stedet kunne lade fra tre forskellige udbydere, E: ON Drive Infrastructure, PowerGo B.V. og EWII, skrev Vejdirektoratet i en pressemeddelelse. 

Det skyldes, at det er politisk besluttet, at der fremover skal være minimum to ladeoperatører på statslige ladeparker, hvor der er mere end 16 ladepladser. 

Kravet skal være med til at øge konkurrencen, skriver Vejdirektoratet. 

Det bliver først midt i sommerferien, at samtlige 15 ladestandere, der tilsammen kan lade 30 biler ad gangen, vil være funktionelle ved Lillebælt Syd, skriver Fyens Stiftstidende. 

Clever sagde i december til TV 2 Fyn, at 10-procentsreglen havde givet »nogle udfordringer og diskussioner«. 

»Derfor har vi siden maj 2023 været i dialog med Vejdirektoratet om at lade halvdelen af udbuddet gå om, så en anden operatør kunne få den anden halvdel. Det har desværre ikke været muligt. I Clever går vi ind for, at der skal være fri konkurrence på markedet, og vi ser derfor en klar fordel i at have flere ladeoperatører på de store statslige rastepladser. Derfor mener vi også, at det mest rimelige nu er at lade hele udbuddet gå om,« sagde Casper Kirketerp-Møller, CEO hos Clever, til mediet. 

I 2023 fik Jyllands-Postens Fond fem millioner kroner i udbytte fra Danmarks største private mediehus, JP/Politikens Hus.

De er blevet spenderet på forskellig vis, men 773.000 kroner af beløbet gik til »andre eksterne omkostninger« ifølge fondens regnskab. I modsætning til i Politiken Fonden – den anden ejer bag JP/Politikens Hus – har Jyllands-Postens Fond dog ikke fremlagt, hvordan størstedelen af de penge er blevet brugt.

Indtil nu. For netop som Erhvervsstyrelsen er begyndt at bore i forholdene i toppen af JP/Politikens Hus med spørgsmål om millionvederlag til velbetalte formænd og potentielt ulovlige praksisser omkring fyringer af bestyrelsesmedlemmer, har fonden fremsendt en mere detaljeret opgørelse til Berlingske.

Den nyligt fratrådte næstformand Michael Holm har sagt, at han fandt de øvrige omkostninger uforklarlige, og at han »slet ikke« kunne forstå beløbet.

»De fleste møder har været holdt i Aarhus. Jeg har aldrig bedt om rejsepenge, selvom der dog kan være nogen, som har haft udgifter til hoteller for enkelte overnatninger. Men de her tal hænger slet ikke sammen,« har Holm udtalt.

407.000 kroner til uddannelse m.m.

Til Berlingske har den i disse dage stormombruste fondsformand i Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, blandt andet forklaret, at fonden brugte omkring 170.000 kroner på en ny hjemmeside – delvist bogført i 2022- og 2023-regnskabet – og mindst 100.000 kroner på forskellige medieabonnementer.

Men ud af udgifter på 773.000 kroner efterlod det omkring 500.000 kroner i øvrige omkostninger, som den i dag fem personer store bestyrelse ikke havde redegjort for.

Berlingske har anmodet Jørgen Ejbøl om en mere detaljeret opgørelse og fået den tilsendt af Lone Jürgensen, der er sekretariatsleder i fonden og desuden direktør for fondens holdingselskab.

Her fremgår det blandt andet, at fonden i 2023 brugte 407.000 kroner på »mødeudgifter, uddannelse, årsmøde og litteraturprisfejring«.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, mener, at fremlæggelsen er et udtryk for en »større åbenhed« fra fonden.

»Men det er stadig svært at se, hvad de enkelte poster drejer sig om,« siger han.

»Der ser ikke ud til at være deciderede konsulenthonorarer i større stil, men derimod om repræsentations- og mødeudgifter af et anseligt omfang.«

Jørgen Ejbøl har ikke kommenteret udgifterne over for Berlingske.

»Pinligt, provokerende og nedslående«

Mandag gik Erhvervsstyrelsen, der kontrollerer de ellers herreløse erhvervsdrivende fonde, ind i sagen om JP/Politikens Hus.

Det skete efter kritiske historier om blandt andet store millionaflønninger til de magtfulde mediebosser, der styrer mediehuset på Rådhuspladsen.

I sidste uge måtte JP-fondsformanden Jørgen Ejbøl betale et engangsbeløb på 2,1 millioner kroner tilbage, fordi det pludselig stod klart, at bonussen kunne være imod fondslovgivningen.

Formændene for Jyllands-Postens Fond har typisk fået et beløb, når de gik på pension, og det skulle Jørgen Ejbøl også have, da han fyldte 75 år og dermed ramte aldersgrænsen for formandskabet.

Men grænsen blev sløjfet i februar, så han kunne fortsætte på posten. Alligevel fik han millionbonussen.

Over for Berlingske kaldte Ejbøl fredag vederlaget for en »tradition« i fonden, når formanden »gik af«.

Men du gik jo ikke af?

»Jo, jo, men lad os nu holde os til det vigtige. Jeg bliver forlænget og siger, at vi bare afregner nu. Det er så det, som sker. Jeg har aldrig i mit liv været mistænkeliggjort på den her måde, og det her er mildest talt på kanten,« svarede Jørgen Ejbøl.

Derudover har JP/Politikens Hus for nylig meddelt, at honoraret på 2,5 millioner kroner til formanden, Lars Munch, der indtil for nylig var formand i Politiken Fonden, blot var et midlertidigt beløb, der aldrig skulle have været så højt.

Også selvom hverken han selv eller Jørgen Ejbøl over for Politiken indikerede nogen af delene, da avisens journalister spurgte til lønningen, der var godt halvanden million højere end forgængerens – og kun overgået af fire C25-formænd.

Efter flere fyringsrunder i mediehuset har de høje lønninger til formændene også tirsdag medført hård kritik fra medarbejderne på otte medier, blandt andet Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken, der i et brev til bestyrelsen i JP/Politikens Hus kalder det »pinligt, provokerende og nedslående«.

»Det virker unægtelig både tonedøvt og grådigt, at der hentes den slags beløb ud af virksomheden, når alle vi, der sørger for, at husets forskellige titler til stadighed udkommer til vores mange brugere og kunder, konstant får at vide, at vi skal passe på pengene,« skriver medarbejderne også.

»Bestyrelsen bedes redegøre for …«

Erhvervsstyrelsen har nu stillet Jyllands-Postens Fond en række spørgsmål til Jørgen Ejbøls vederlag.

»Bestyrelsen bedes redegøre for, hvorfor bestyrelsen besluttede at udbetale den pågældende bonus, og hvilket beslutningsgrundlag bestyrelsens beslutning var baseret på,« hedder det i et brev fra styrelsen til fonden.

Fonden bliver af Erhvervsstyrelsen også bedt om at redegøre for, hvor meget arbejdstid fondens bestyrelse har brugt, og hvilke aktiviteter der har været i 2023. Samtidig skal fonden oplyse, hvordan spørgsmålet om vederlaget til formanden er blevet behandlet i bestyrelsen.

Styrelsen spørger også ind til forholdene omkring afskedigelsen af Michael Holm, der blev fjernet fra sin post som næstformand i Jyllands-Postens Fond, kort efter at Peter Bartram var blevet afskediget.

»Bestyrelsen bedes redegøre for, om bestyrelsen har forsøgt at afsætte et bestyrelsesmedlem, før den pågældende udpegningsperiode udløb,« fremgår det.

Erhvervsstyrelsen undersøger nu fondene, og det er uklart, hvornår styrelsen kommer frem til en afgørelse. Styrelsen kan ifølge loven om erhvervsdrivende fonde i helt særlige tilfælde afsætte et bestyrelsesmedlem, og den kan tvinge en fond til at nedsætte for høje vederlag.

Lars Munch har i en sms til Berlingske skrevet, at han ser frem til Erhvervsstyrelsens undersøgelse.

»Jeg finder det både naturligt og betryggende, at styrelsen beder om redegørelse.«

Det er en af de største online svindelsager nogensinde. 

Og over 14.000 danskere er en del af den. 

Siden 2015 har en kinesisk svindelgruppe narret i alt 800.000 europæere og amerikanere til at dele følsomme oplysninger om dem selv og deres økonomi. 

Det skriver The Guardian, som sammen med Die Zeit og Le Monde har kortlagt omfanget af svindelsagen, som først blev afsløret af et tysk cybersikkerhedskonsulentfirma ved navn Security Research Labs.

Den kinesiske svindelgruppe skulle efter sigende have bygget et storskaleret semiautomatisk system, som kan skabe og lancere hjemmesider, der udgiver sig for at være forhandlere af luksusmærker som Dior, Lacoste, Hugo Boss, Versace og Prada. 

Mellem 2015 og 2024 har gruppen lanceret i alt 76.000 hjemmesider, og en tredjedel af dem er stadig i færd med at snyde sig til oplysninger fra forbrugere. 

Hjemmesiderne er blevet lanceret i flere forskellige vestlige lande på hver sit sprog, og her har over 800.000 mennesker i god tro lagt bestillinger på vare, som de aldrig har fået at se. 

Besynderligt nok er flere af »kunderne« aldrig blevet trukket penge for transaktionen. Sommetider har deres bank nået at stoppe betalingen, men andre gange har den falske hjemmeside ikke forsøgt at gennemføre transaktionen. 

Det betyder dog ikke, at kunderne ikke er blevet bestjålet, fortæller Jake Moore, der er global cybersikkerhedsrådgiver i softwarevirksomheden ESET. 

»Data er den nye valuta. Det store billede er, at man må formode, at den kinesiske regering potentielt kan have adgang til forbrugernes data,« siger han til The Guardian. 

Kunderne på hjemmesiderne har delt alt fra deres kortoplysninger til e-mailadresser og telefonnumre. 

Størstedelen af hjemmesiderne er blevet sporet til at være fra den kinesiske provis Fuijan.

Det er ikke kun herhjemme, at boligpriserne på ejerlejligheder er steget. 

I nabolandet Norge har kvadratmeterprisen på ejerlejligheder nået et ufatteligt højt niveau. 

Så højt, at en norsk kvinde for nylig formåede at sælge sin 26 kvadratmeter store etværelseslejlighed i Oslo til to en halv millioner danske kroner. Det skriver det norske erhvervsmedie E24.

Det svarer til en kvadratmeterpris på 91.000 danske kroner. 

Mediet har været i kontakt med sælgeren, Nanette Stenbock Riis, som fortæller, at hun satte sin lejlighed til salg, efter at en anden minilejlighed i samme nabolag var blevet solgt til en tilsvarende pris. 

Ifølge ejendomsmægler Hege Berg Thomstad fra PrivatMegleren Soria Moria, er så høje kvadratmeterpriser endnu ikke hverdagskost i området, som hun har været mægler i siden 1997. Men hun frygter, at det i fremtiden vil blive det, fortæller hun til E24.

»Vi har et marked med et voldsomt underskud af boliger under 30 kvadratmeter. Det gælder både her og i resten af centrumbydelene,« siger Hege Berg Thomstad. 

De seneste 20 år er priserne på det norske boligmarked steget markant. 

Særligt i Olso har udviklingen været enorm. Siden 2004 er prisen blevet næsten firdoblet. 

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en bolig i Norges hovedstad er i øjeblikket 61.000 danske kroner. 

Det er væsentligt højere end gennemsnittet i København, hvor man måtte give 51.500 kroner pr. kvadratmeter ved udgangen af 2023.

Inden årsskiftet indførte man en ny boligskat for at få en bedre sammenhæng mellem boligskatter og boligpriser herhjemme.

Men så sent som mandag kunne Berlingske berette, at effekten på det københavnske boligmarked ikke umiddelbart var som forventet. 

Ejerlejligheder i hovedstaden stod til at stige i skat og falde i pris. Men efter sæsonkorrektion er den gennemsnitlige pris på ejerlejligheder i København steget med 0,9 procent i april måned sammenlignet med april sidste år og 6,3 procent på et år efter sæsonkorrektion. 

På landsplan er den steget med 0,3 procent i april og 4,8 procent på et år. 

Genbrugskæden Reshopper har besluttet af lukke sine butikker.

Det fremgår af en meddelelse fra virksomhedens administrerende direktør, Casper Blom, på Reshoppers hjemmeside.

- Desværre må vi erkende, at butikker ikke kun skal være bæredygtige for kloden, men også for økonomien, og det har vi ikke kunne få dem til at blive, lyder det fra Casper Blom.

Ifølge hjemmesiden har Reshopper to fysiske butikker i henholdsvis Valby og Taastrup. Butikkerne vil have sidste åbningsdag 31. maj.

Reshopper består af en app, hvor man kan handle med brugt tøj til børn.

Casper Blom ejer lidt mere end 30 procent af Reshopper ifølge cvr-registeret. Også den danske investor Jesper Buch, som blandt andet er kendt fra tv-programmet "Løvens Hule", ejer en del af virksomheden.

Ifølge Finans har de to opkøbt flere konkursramte børnebrands og restpartier de seneste år for at sælge varerne gennem Reshopper.

I regnskabsåret 2022/2023 havde Reshopper et overskud på 2,1 million kroner. Året før lød resultatet på tæt på nul.

Ifølge både Finans og DetailWatch har butiksdriften primært været placeret i selskabet Kids Group, som er ejet af Reshopper.

Her endte 2022/2023 med et underskud på knap 2,5 millioner kroner.

I oktober 2023 fortalte Casper Blom i et interview med Finans, at det var en fordel for virksomheden også at have egne butikker.

På daværende tidspunkt havde Reshopper fire fysiske butikker i Aarhus, Kolding, Taastrup og Valby. På sigt ville der komme flere, lød det fra direktøren.

- Vi kommer fortsat til at åbne flere butikker, men om vi ender på seks, otte eller ti om et år er svært at svare på. Vi vil ikke åbne dem for en hver pris, sagde Casper Blom til Finans tilbage i oktober 2023.

Tidligere havde ambitionen været at have ti butikker inden udgangen af 2024.

/ritzau/